Christina Tefcke Pedersen

Rødt hår og fødselsdagsgave (8/9 2018) Kære allesammen, I går var jeg til frisøren for at få frisket min dejlige, røde farve op, og da jeg kom hjem skyndte jeg mig at tage nogle selfies. Jeg postede et billede på min personlige Facebook og skrev: "Sikke en dejlig lørdag!  Her er jeg med ny, fin harfarve - lavet af 2P Klips Monique, og min fødselsdagsgave-kimono fra sødeste Astrid ♡♡ Dét kalder på en selfie!" Jeg sad derefter lidt i stilhed og mærkede noget røre sig i mig emotionelt. Det var ikke så meget det, at jeg havde taget selfies, hvilket ellers er noget, jeg for størstedelen er holdt op med, efter at have været helt ustyrlig med at tage billeder af mig selv i årevis.  Der er sikkert noget ved selfies, der bringer noget negativt frem fra mit ubevidste; jeg blev ofte spurgt med stor forundring hvorfor jeg tog så mange, og det føltes altid ubehageligt.  Jeg tog ikke selfies, fordi jeg følte mig godt tilpas eller var vild med mit udseende. J...

Hej kære læsere!  Så er det i disse dage at børn og unge flokkes tilbage til skolen efter sommerferien. Nogle starter samme sted, som de slap, men for mange er det en helt ny begyndelse – et nyt sted og med nye mennesker. Det er en situation, jeg kender alt for godt – jeg har skiftet skole så mange gange, at jeg ikke på stående fod ved HVOR mange. Derfor vil jeg benytte lejligheden til at dele mine erfaringer med at starte på nye skoler – som et såkaldt ”mærkeligt” barn. I dette indlæg kigger jeg tilbage på min tid som autistisk barn/teenager med voksne øjne, og bruger min uddannelse som pædagogisk filosof til at se nærmere på, hvordan vi bedst hjælper børn og unge, der er ”mærkelige”. Som en mærkelig voksen startede jeg i sagens natur som et mærkeligt barn, og jeg giver et unikt indblik i, hvad der foregik bag facaden hos mig, og hvordan det er at være mærkelig i en verden, hvor man helst skal passe ind. Som altid fortæller jeg med stor åbenhed og ærligh...

Hej alle I dejlige mennesker derude! I dag bliver bloggen på dansk, og kommer til at handle om kreativt udtryk - begge dele for første gang siden jeg startede med at skrive den. Min artikel i Skælskær avis I går var en stor dag for mig - det var dagen for min Artist Talk i Salonen i Skælskør. Jeg var nede at hænge mine ting op torsdag, og gik og var spændt på, hvordan det mon ville gå. Jeg var vild med stedet; vegansk kage, økologisk kaffe og masser af kreative mennesker og deres udtryk. Sikken et sted! Også mit lille hjørne var så fint og hyggeligt som det kunne blive. Jeg elsker farver og hygge, så det var lige noget for mig. Da fredagen oprandt begyndte jeg så småt at blive smånervøs og øv. Gad vide om der overhovedet kommer nogen? Og hvis der gør, gider de så at høre, hvad jeg har at sige? Er det egentlig ikke også en dårlig tale? Har jeg fokuseret på de rigtige ting? GIVER DEN OVERHOVEDET NOGEN MENING!? Jeg synes ikke, det er ubehageligt at tale foran mennesker, me...

Hello to the wonderful people out there! I have found some inspiration today that I want to both work with through writing this blog - and share with as many people as possible! I found the e-course, I EXIST FOR ME, by feminist and body activist, Jessi Kneeland, and read the posts on Facebook and Instagram where she honestly and beautifully captured the many parts of her life in which she has been existing for others - instead of herself. Realizing how badly I needed to do the same, I immediately took this oath to publicly reclaim myself, my life, and my body as existing only for myself: "My feelings, needs, and desires are valid. I do not have to earn my worth, or control how other people perceive me. I will no longer center the feelings, needs, desires, experiences, or expectations of others: I am the center of my own story. I am not here to be looked at, or to make other people comfortable. I exist for me.” The following points are the core of this course: You...